Rastløs.

Så er det officielt. Amanda (min bedste venindes) mor, Helle, er ikke længere iblandt os. Hun døde sent igår aftes.
Altså det er sådan at siden i torsdags i sidste uge, har Helle ligget i koma på Rigshospitalet. Hun blev indlagt et par dage før på Amager Hospital på en psykiatrisk afdeling for en depression. I et af sine værste øjeblikke valgte hun så, at tage sit eget liv ved.  Hun hoppede ud fra et vindue 8 meter oppe. Med hovedet først. Det har så resulteret i, at hendes nakke, ryg, begge arme, ben og kraveben er brækkede. Ikke nok med det, så var der åbent ind til hendes hjerne, og lægerne opgav næsten under operationen, da blødningen ikke stoppede. Hun blev indlagt på intensiv, da hun ikke selv kunne trække vejret og hun var i alvorlig livsfare. På trods af at lægerne ikke sagde hun ville klare den gennem natten, så gjorde hun det altså. De næste par dage fik hun det bedre. I onsdags vågnede hun op af komaen, ved at hendes mor sang hendes bryllups sang. Hun var stadig lam og kunne hverken selv trække vejret eller tale. Det eneste hun kunne var at blinke med øjnene. Vores lærer fortalte ud i klassen at der var håb, og lægerne havde sagt, at hun højst sandsynligt ville klare den, hvis der var positive resultater på den næste test de udførte.
Resultaterne kom og ramte os alle. Der var intet håb. Chancerne for at hun ville overleve var 0,003 procent eller noget lignende. Helles pårørende valgte så at køre hende ind på operationsstuen for at hente hendes organer, så en anden person kunne få gavn af dem, nu hvor hun ikke selv skulle bruge dem til mere. Hun døde ved en halv ti-tiden.

Idag i skolen var vi ovre i kirken for at tænde lys for hende og til morgensang holdt vi et minuts stilhed. RIP.